DET SKAL FØLES SOM DERHJEMME

Tanken bag interiøret i vores vogne er, at I skal trives og nyde tiden i jeres vogni fulde drag. Vi ønsker, at det skal føles som en belønning at komme tilbage til den efter dagens aktiviteter. I skal længes efter at slænge jer i sofaen sammen for at se film, spille spil, spise og hygge jer sammen. Eller at strække jer ud i de vidunderligt bløde senge. Og I skal glæde jer over alle de praktiske og smarte løsninger i et køkken, hvor alt er inden for rækkevidde. På de følgende sider kan du læse mere om, hvordan vi har planlagt interiøret i vognens forskellige afdelinger: soveværelset, køkkenet, stuen og badeværelset.

SOVEVÆRELSET – MARKEDETS TYKKESTE MADRASSER

At sove godt i ferien burde være en selvfølge. Derfor finder du markedets tykkeste madrasser i vores senge. Desuden kan temperaturen i vognens soveafdeling reguleres separat, og der er indbyggede afskærmninger mod de øvrige rum, så hele familien kan sove godt.

Vil du skabe mere plads om dagen, er vores forlængede, tværgående dobbeltseng perfekt. Sengen kan indstilles i divantilstand, hvilket gør den 16 cm kortere. Den kan naturligvis fås eldrevet. Under dobbeltsengen er der et praktisk opbevaringsrum, og sengen kan løftes op, når du skal gøre rent.

HEADS UP: INDSTILLELIGE SENGE

Indstillelige hovedender er standard i vores lang- og dobbeltsenge i alle vogne, med undtagelse af Edition-versionerne. Du indstiller hældningen i forskellige trin og kan på den måde sidde op i sengen, når du skal læse eller bruge computeren. Et klart løft for komforten!

BØRNEVÆRELSET – TIL DE SMÅ

Det skal være nemt og bekvemt at rejse med børn. Vi er langt fremme med vores børnevenlige vogne, hvor særlige børneværelsesløsninger giver børnene deres egen hule at hygge sig i bagest i vognen. Køjesenge med todelt forhæng bliver som en hule. Forhæng er standard i vores BK-vogne og fås som ekstraudstyr i de øvrige.

KØKKENET – HJEMMETS HJERTE

Det skal være let og inspirerende at lave mad, også på ferien. Køkkenet skal være praktisk og bekvemt med rigelig bord- og opbevaringsplads. Det har alle vores køkkener. Desuden har de et vindue, hvilket bidrager til trivslen. Som ekstraudstyr kan du vælge induktionskogeplade og gasovn. Med dem kan du lave nøjagtig samme mad som derhjemme. Det er dermed ikke noget problem at lave simremad eller stege juleanden!

STUEN – SPISEPLADS OG MØDESTED

Her er der plads til alt og alle. Det er her, vi spiser, ser tv og hygger os sammen. Det er spisestue og dagligstue i ét. Sofagruppen er designet til at give plads til så mange som muligt, og du sidder med garanti dejligt på den ekstra tykke siddehynde. Den kan nemt laves om til soveplads,
og så er der med et snuptag et ekstra soveværelse. Du vælger selv, hvordan stuen skal se ud. Hvilket stof eller hvilken type læder du vil have på sofaen. Og hvilke gardiner du synes passer til.

BADEVÆRELSET -EN MERE LUKSURIØS FORNEMMELSE

Uanset planløsning får du et velindrettet badeværelse med god opbevaringsplads. Alle brusehjørner afgrænses af en smart foldevæg, som fylder minimalt. For at få mere plads kan du vælge et badeværelse i hele vognens bredde.

TOILETTET – BEKVEMT OG DREJELIGT

Et stabilt og drejeligt toilet er standard i alle vores vogne. Det er en smart måde at udnytte pladsen bedre på, og det gør det betydeligt lettere at bevæge sig rundt inde på badeværelset.

Start typing and press Enter to search