– En forårsfisketur i Sverige er magisk. Bare os og masser af fisk!

Jörgen Emanuelsson er medlem af “årgang 1995-mændene” – en gruppe venner, der gik på ingeniørhøjskolen sammen, og som hvert år tager en fælles fiskeuge i en Polar 560. Den er udstyret med køleskab/fryser på 170/31 l, ekstra stor vandtank og speciallister til at hænge fiskeudstyr på.

Jørgens største interesse lige nu er uden tvivl fluefiskeri i den svenske elv Ljusnan. Hvert år tager en gruppe gamle studiekammerater op til et særlig godt fiskested ved Ljusnan. Med sig har de fluer, de selv har bundet, hvilket er en kunst i sig selv. – Vi har været på kursus i England for at lære at binde fluer, for det er en meget speciel teknik. Også tøjet er lidt anderledes end det, man bruger til traditionelt medefiskeri.

Som ingeniør kan Jørgen godt lide innovationer. Derfor har han opfundet og bygget sit eget listesystem, hvor alle fluerne hænges op og udstilles, så det er nemt at vælge mellem dem.

Vi følger kammeraterne langt ud i elven. De placerer sig strategisk, opstrøms og nedstrøms, og på tilpas afstand af hinanden, i vand til knæene og balancerende på store sten. Derefter gælder det om at lave et flot kast – ud med snøren og udvalget af selvbundne fluer i forskellige farver.

Det har været en god uge for kammeraterne. I princippet spiser de selvfanget fisk hver dag, og det er ægte delikatesser: hovedsageligt fjeldørred, ørred og laks.

Campingvognen ejer de sammen. Den står parkeret lige uden for byen Hede, så når det er tid til en fisketur kan hvem som helst af dem køre dertil i bil, hægte vognen på, og køre videre op i fjeldet.

I køkkenskufferne ligger elektroniske termometre til at sikre, at temperaturen bliver præcis, som den skal være.

– Den mest almindelige måde at ødelægge fisk på er at overtilberede den, siger Jørgen. Man skal altid tilberede fisken “au point”, altså præcis indtil kødet begynder at falde fra hinanden – ikke et minut længere, for så bliver den tør og kedelig.

Gruppen foretrækker kogte nye kartofler, men der er også en sauceekspert iblandt dem. Kalle arbejder som saucier på en kendt restaurant, så det er ofte ham, der skal forgylde og fremhæve de forskellige fisks smag med sine unikke færdigheder inden for saucer. Har han nogen hemmelige tips?

– Lakrids og ingefær lyder måske som en mærkelig sammensætning, men til ørred er den magisk. Prøv det!, siger han.

Start typing and press Enter to search